Udvalg
Der er seks faste udvalg i Aarhus Kommune: et udvalg for hver magistratsafdeling.
Byrådet kan henvise sager til behandling i udvalgene. Det sker, hvis mindst tre byrådsmedlemmer under førstebehandling af en sag i byrådet fremsætter ønske herom. Udvalgenes rolle er at belyse sagerne og afgive deres anbefalinger – betænkninger - til byrådet, som herefter træffer endelig afgørelse.
Aarhus Kommune er en magistratsstyret kommune, og derfor har de faste udvalg kun rådgivende opgaver. Udvalgene modtager desuden foretræder fra borgere og institutioner, ligesom de af egen drift kan tage sager op til drøftelse og indkalde borgmesteren eller rådmændene til samråd.
De faste udvalg
Børn- og Unge-udvalget
Kulturudvalget
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Teknisk Udvalg
Økonomiudvalget